Lev i lyset
Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham.
Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden.
Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd.
Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene.
Jesus ønsker, at du skal begynde at vandre med Ham i lyset på en ny måde. At vandre i lyset er simpelt hen at vandre med Jesus. Det er først og fremmest med Jesus, at alt skal gøres op – og det er hos Ham, at vi opnår tilgivelse for alle forkerte tanker og handlinger i vores liv.
Mange af os har imidlertid en mur af forbehold, der skiller os fra et ærligt fællesskab med andre. En god idè er, at begynde, at være ærlig om sig selv, over for blot et enkelt menneske.
Påbegynd et fortrolighedsforhold til en anden, en kristen ven, din mand eller hustru. Kast masken. Begynd så at være ærlig over for pågældende – omkring blot et af de forhold, du i din samvittighed ved, du bør få gjort op med. Du vil erfare, at når Gud leder dig til at åbne dit hjerte over den anden, så bliver det som regel – mere som et vidnesbyrd end en bekendelse.
Vær rede til at lære dig selv bedre at kende – og, at din fortrolige ven, hustru eller mand, stille og roligt – lidt hen ad vejen – også lærer ”dit rigtige jeg” at kende. Du vil hurtigt finde ud af, at når du vandrer i lyset sammen med ”din fortrolige”, så opnår du en ny og befriende selverkendelse. I dette fællesskab, hvor i opøver en større og større grad af åbenhed, vil i opleve, at Gud velsigner jer, og at i kommer op på et helt nyt plan – og kommer til at elske hinanden uendeligt meget mere.
Det er en lysets rustning, at være villig til, at være åben overfor dem, som du er fortrolig med. Du behøver bestemt ikke, at fortælle alle – alt om dig selv. Det afgørende er din villighed – til at vandre i lyset – mere end selve handlingen.
Bliv et team, et lille hold på to, for lys og sandhed. Når tiden er moden, så inviter en tredje med ind i jeres lille team. Andre vil efter Guds ledelse – ønske at slutte sig til jeres fællesskab.
Kom sammen nu og da – og snak åbent om jeres åndelige erfaringer. Bed så i denne enheds ånd for andre. Gud vil gennem et sådan lysets fællesskab begynde at virke på mirakuløs vis.