NR. 16 I GUDS TID

I GUDS TID

Esajas 60, 22: ”Jeg er Herren, når tid er inde vil jeg fremme det i hast.

 

Guds ur går nogle gange langsomt, men når han vil fremme sine planer, falder klokken snart i slag. Man kan blive mismodig over alt det, som sker derude i verden. Vi kan fortvivle over den gudløshed der omgiver os. Midt i det hele må vi stole på Guds trofasthed.

 

Guds råd og planer står urokkeligt fast, for han våger over sit ord, for at opfylde det. Spørgsmålet er, om vi er gået i resignation – en tilstand af håbløshed, afmagt og vantro, når Gud begynder at udføre sine planer.

 

Mange af Bibelens personer måtte lære den svære lektie, som er beskrevet i Salmerne 31,25: ”Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren”!

 

Én af dem var Moses, som gennem lang tid måtte bruge troens blik for ikke, at synke ned i mismod og fortvivlelse på grund af Faraos nederdrægtigheder.

Gang på gang ”stiller Farao sig i vejen” (2. Mosebog kap. 9,17), men han får kun en stakket frist, for man kan ikke prøve at hindre Gud, uden at måtte bøde for det. Guds visdom er så stor, at han kan bruge selv en Farao til at fremme sine egne planer. Vi kan lære meget af Moses/Farao historien.

 

Vi vil, som de kristne vi er – også blive udsat for modstand, men da gælder det om, at have et fast blik på Guds besked til os. Lad os ikke – i vores iver – komme til at kæmpe i egen kraft – og bekymre os over, hvordan Guds vil opfylde sine løfter. Den grøft må vi ikke falde i. Ansvaret ligger hos Gud, ham, der er i stand til at trække i ti tusinde tråde, uden at en Farao formår så meget som, at klippe blot én af dem over.

 

Gud vil få det sidste ord trods al modstand. Vi må lægge vore planer i Guds hånd og så finde hvile i, at han har en udvej for den marchordre, vi har fået. Guds time udebliver ikke. I Esajas kap. 35 kan vi bl.a. læse:

 

Herren, vores Gud, vil vise sin herlighed og pragt og det vil give ny styrke til dem med de trætte hænder og slappe knæ, nyt mod til dem med de frygtsomme hjerter.

 

Sig til dem: Vær ikke bange, vær stærke, for jeres Gud er kommet for at straffe ondskaben og lade retfærdigheden ske fyldest. Han er kommet for at frelse jer

 

Vi lever i en “verdens tid” hvor vi må vende vort blik mod “Guds tid“. Vi må bede Gud om at åbne vore øjne og ører, så vi kan komme til fornuft og få indsigt i, hvad vores del i Guds planer er.

 

Lad os i tide skride til handling og huske på det herlige ord “Trofasthed omgiver dig” i salmerne 89, 9

 

Vi må bede med salmerne kap. 67 i tankerne. Lad denne bøn blive de ord – i tiden der kommer, der gælder alle os kristne, vore kirker – og vort hjemland:

 

BØN:

Gud, vær os nådig og velsign os! Må dit ansigt stråle af glæde over os, så vi må være et vidnesbyrd om din vilje og din frelse blandt alle verdens folk! Velsign os og vær os nådig, Gud.

 

Grib ind og udfør dine undere. Lad alle jordens folk se hvem du er og opleve din magt til at frelse. Lad alle folkeslagene glæde sig og juble, for du dømmer folkene retfærdigt.

Andagten er med tekst baseret på tekst af Gert Grube.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse til statistik
og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.
FLERE OPLYSNINGER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, til statistik og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer vores brug af cookies, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.

Afvis eller slet cookies
Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du kan altid afvise cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, kan der være flere funktioner på websitet, som ikke virker.
Alle browsere tillader at du sletter cookies enkeltvis eller alle på en gang. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

KLIK og LUK dette vindue