NR. 10 VÆLG I DAG

Vælg i dag, hvem du vil tjene

2. Korinter Kap. 6,2:
Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!

 

Livet er en gave. Derfor gælder det om i tide at finde sin identitet ud fra Bibelens budskab, om at vi er skabt i Guds billede, og at Han har frelsestanker med os.

 

Desværre er der i dag så meget, som kan fastlåse os i bestemte livsmønstre, så vi ikke når at frigøre os og opdage de muligheder, Gud har påtænkt.

 

Herren har lagt gode gerninger til rette for os, for at vi skulle vandre i dem”. Efeserne Kap. 2, 10

 

For at belyse alvoren af livets valg, følger her en beretning fra en missionær, der besøgte en syg gårdejer:

Jeg besøgte ham, engang da han var syg, og da jeg kom ind i stuen, hvor der sad to andre mænd, spurgte jeg, om jeg måtte læse noget for dem, hvortil han svarede ”nej!”.

 

Jeg talte lidt med dem alle tre, og omsider gik de to gæster. Gårdejeren sagde da: ”Om De har noget godt at læse, så læs nu; for jeg kan godt lide at høre det”.

 

Han havde altså åbenbart været bange for de to andre. Jeg læste nogle stykker fra Bibelen og bad højt, og under dette trillede tårerne ned ad hans kinder; men en datter, der var til stede, trøstede ham og sagde: ”Far, du skal ikke græde; du skal nok komme i himlen, for du har aldrig haft store tanker om dig selv”. Da jeg gik, sagde han: ”Kan De bede en god bøn, så bed for mig”.

 

Nogen tid senere besøgte jeg ham atter, og da sagde han, at han ville trække sig tilbage fra alle verdslige foretagender, hvor han var blevet valgt til formand. Men da han var blevet rask, skulle han overvære en generalforsamling i et af disse foretagender, og hans gamle venner fik ham til at lade sig genvælge, og hans gode fortsætter om hans sjæls frelse blev lagt på hylden.

 

Tre dage senere døde han.

 

Så vidt missionærens beretning, som man roligt kan sige, vækker til eftertanke.

 

Vi må vælge, når vi hører Guds kald. Menneskets eneste redning er, at stole på Gud og lade ham få førstepladsen. Lad os hver især bede en bøn om vejledning og hjælp til livet.

Andagten er baseret på tekst af Gert Grube

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse til statistik
og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.
FLERE OPLYSNINGER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, til statistik og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer vores brug af cookies, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.

Afvis eller slet cookies
Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du kan altid afvise cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, kan der være flere funktioner på websitet, som ikke virker.
Alle browsere tillader at du sletter cookies enkeltvis eller alle på en gang. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

KLIK og LUK dette vindue