NR. 1 GØR GUDS PLANER

Gør Guds planer til dine planer

2. Mosebog, Kapitel 3: 7-8: ”Herren fortsatte: »Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg føler med dem i deres lidelser, og jeg er kommet ned for at befri dem …

 

Disse herlige ord fremsiger Gud ved den brændende tornebusk, hvor Moses bliver kaldet til at befri det forpinte jødiske folk. Guds plan med Moses og folket er ved at tage form, men den egyptiske farao vil gøre alt for at ødelægge disse planer.

 

Helt fra Moses’ fødsel har Djævelen villet ødelægge Guds planer.

 

I filmen ”De ti bud” lyder det i starten: ”Slaverne tror på en profeti om en frelser, der vil befri dem fra trældom. Frelseren findes jo blandt de nyfødte, så kun de nyfødte behøver at dø. Ethvert nyfødt hebraisk drengebarn skal dø. Lad det nedfælde, lad det ske. Ramses d. 1 har talt.”

Gør Guds planer til dine planer

Og den uhyggelige udryddelse af drengebørnene bliver konsekvensen, men heldigvis har Gud en smutvej.

 

Gud lægger en stor nød ned i Jokobed, der gør alt for at redde sin dreng. Hun bygger en sivkurv og lader den drive med Nilens strømme. I filmen beder hun: ”Tag mit barn til dig og lad ham leve i din tjeneste”. Søsteren Mirjam kommenterer det hele med ”Mor, du har ikke engang givet ham et navn endnu”. Hertil svarer Jokobed: ”Gud navngiver ham”. En herlig troens replik. Det var også det, der senere skete, da prinsessen giver ham navnet Moses.

 

Ja, en herlig beretning om, hvordan Gud gennem mennesker kan krydse Djævelens planer. Farao regnede med at den gamle profeti om en frelser var smadret, men midt i det hele lægger Gud en frelsens vej. Moses bliver frelseren, der fører folket til landet, der flyder med mælk og honning.

 

De samme mekanismer gentager sig, da en anden profeti er ved at blive opfyldt. De gamle profeter havde klare profetier om en kommende frelser, men da det kommer Herodes den Store for ører, handler han ligeså tåbeligt som Farao. Han vil ikke tillade, at nogen dreng får mulighed for at tage en frelsergerning op, så han beordrer sine soldater til at dræbe samtlige drengebørn i Betlehem.

 

Men ingen kan ødelægge Guds planer. Gud finder en smutvej og åbenbarer sig for Josef i en drøm. Den lille familie flygter til Egypten, og Gud kan bygge videre på sine planer. Til sidst fører Gud sin vilje igennem og lader Jesus blive verdens frelser. Han vil føre enhver, som tror, til Det forjættede land, der flyder med mælk og honning.

 

Vel, to drengebørn, som Gud havde store planer med, men som Djævelen gjorde alt for at ødelægge. Vi må ikke glemme, at Gud også har planer for med os. Han udstyrer os med talenter, giver os et kald og giver os visioner, men Djævelen vil som tidligere i historien finde forbundsfæller og stikke en kæp i hjulet på enhver vision, som kommer fra Gud.

 

Derfor må vi hver især gå ind i vort lønkammer og iklæde os den fulde rustning, så vi kan stå imod Djævelens snigløb. Lad os bede for hinanden, at Gud må sejre i vore liv, at han også finder en smutvej for os til frelse og befrielse.

Andagten er baseret på tekst af Gert Grube

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse til statistik
og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.
FLERE OPLYSNINGER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, til statistik og for aktivering af grundlæggende funktioner på dette website.
Du accepterer vores brug af cookies, hvis du klikker OK eller klikker dig videre til næste side.

Afvis eller slet cookies
Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du kan altid afvise cookies ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, kan der være flere funktioner på websitet, som ikke virker.
Alle browsere tillader at du sletter cookies enkeltvis eller alle på en gang. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

KLIK og LUK dette vindue